Bobler

  • kr. 399,00

    Champagne sabel i træ-æske fra LAGUIOLE.

  • kr. 229,00

    Skøn cava, lavet på Brut Nature metoden. Friske bløde bobler, frugt og let tør i eftersmagen. Et super alternativ til champagne.

  • kr. 95,00

    Dejlig sødme, meget frisk, fuld af frugt. Ferskner, mango, pære og med dejlige kontante bobler. Perfekt til søde sager og som velkomstdrik.

  • kr. 475,00

    Dyb gylden farve og ren elegance i duften, med bl.a. fersken, abrikos, rød grapefrugt og creme de cassis. Lækker rødfrugtet champagne, som er særligt velegnet til mad! Sprøde noter af rød frugt og citrus.

  • kr. 550,00

    Den er dejlig rund og sød, den byder på dejligt frugtige noter af mango, melon og fersken – og da champagnen er blandet af 75% Meunier fra 2010 og 25% Pinot Noir fra 2011, får vi også lov til at nyde lækre aldringsnoter af karamel, toast og honning.

    De fleste Demi-Sec champagner fremstilles på basis af yngre champagner, men her har Christine fra Champagne Piot-Sévillano valgt at fremstille en ret usædvanlig champagne ved at bruge nogle af deres ældre vine til en Demi-Sec.

    Rigtig god til oste eller foie gras.

    Producent: Champagne Piot-Sévillano
    Champagne: Noct´en Bulles
    Druer: 75% Meunier, 25% Pinot Noir
    Dosage: Demi-Sec 35g. pr. liter
    By, Område: Vincelles, La Vallée de la Marne

  • kr. 535,00

    Denne champagne er dejlig frugtig og byder på skønne noter af stenfrugter, som f.eks. fersken og mirabeller.
    Den lægger dejligt mildt ud med bløde bobler, hvorefter den byder på dejlig fylde og slutter af med en behagelig syrlighed.

    Familien Piot-Sévillano har produceret denne champagner gennem generationer – og Christine og Vincent, som i dag står for familiens champagneproduktion fører den stolt videre i deres række af lækre champagner.

    Navnet “Essence de Terroir” fortæller champagnens historie på flere niveauer.
    Dels er den et udtryk for det terroir, den jordbund druerne er dyrket i ude i den lille by Vincelles i Marnedalen. Dels er fordelingen af druer brugt til denne champagne den samme, som fordelingen af familiens vinstokke på markerne; nemlig 70% Meunier, 15% Chardonnay og 15% Pinot Noir. Og så er den selvfølgelig også på et helt andet niveau et udtryk for familiens historie, deres arbejde med champagne og deres savoir-faire (know-how).

    Perfekt til aperitif, ost og retter med kalvekød og fjerkræ.

    Område, By: La Vallee de la Marne, Vincelles
    Champagne: Essence de Terroir, Brut Tradition
    Druer: 70% Meunier, 15% Pinot Noir, 15% Chardonnay
    Dosage: Brut 7g / liter
  • kr. 425,00

    Denne Grand cru champagne fra Pierson Cuvelier er en blanc de noirs, champagne. Den har super god mineralitet, blød i munden og super dybde.

    100% Pinot Noir fra Grand Cru byerne, Ambonnay, Bouzy, Louvois and Aÿ. Den er en blanding fra 3 forskellige årgange og modnet i 4 år på fade som har givet den en elegant og powerfuld smag.

  • kr. 395,00

    Brut Noir er Yann Alexandres signaturchampagne; den, han fremtryller flest af og den, som han hvert år først lægger planer for blanding af – for at sikre den gode oplevelser for os andre. Brut Noir blandes af vin fra årets høstet og tilsættes 40% vin de reserve.

    Yann Alexandre arbejder med længere lagring af champagnerne. Denne non-millésime, som minimum skal lagre i 15 måneder, har Yann valgt at lagre i 2 år før degorgering og yderligt 2 år efter degorgering, hvilket forkæler os med lækre smagsnoter og fine små bobler.

    Brut Noir er super velegnet som apéritif, men den er også virkelig god sammen med lyst kød, skinke, fisk, caviar, til pizzaen og til sushi…ja, faktisk er den så dejligt letdrikkelig, at den også helt fint kan skænkes til tapas, hvor champagnen jo ofte skal passe godt til mange forskellige smagsnuancer.

    45% Meunier, 40% Chardonnay, 15% Pinot Noir

  • kr. 110,00

    Det er vinfirmaet Louis Bouillot, som står bag denne Veuve d’Argent Rosé Brut (Vin Mousseux de Qualité), lavet efter Méthode Traditionnelle. Sammensætningen af druer kan variere fra år til år for at opnå den bedste harmoni, men består normalt af Gamay, Grenache, Pinot, Cabernet, Côt (Malbec), Airen og Ugni Blanc, fra både Sydfrankrig og fra Bourgogne.Efter blandingen af de forskellige ‘vin de base’ foregår anden gæringen på flaske (Méthode Traditionnelle) i min. 9 måneder. Til sidst bliver vinen klassisk drejet mekanisk (remuage) i 3 uger.

    Veuve d’Argent Rosé Brut har en flot, sart, pink farve og vinen har pæne, liflige, vedvarende bobler. I duften finder man delikate toner af røde frugter og en god friskhed. Smagen er elegant, med mineralske toner og en god struktur til sidst, som gør den meget velegnet ikke bare som aperitif, men også til gastronomien. Finishen er velafbalanceret med en god intensitet. Restsukkeret er på 12g/l., så Veuve d’Argent Rosé Brut fremstår som en sprød, appetitgivende og elegant mousserende vin! Serveres ved 6° til 8°C.

  • kr. 110,00

    Det er vinfirmaet Louis Bouillot, som står bag denne Veuve d’Argent Brut (Vin Mousseux de Qualité). Til denne såkaldte Blanc de Blanc (hvidvin lavet af hvide druer) anvendes der de bedste selekterede cuvéer lavet på druesorterne Airen, Ugni Blanc, Colombard, Durello, Macabeu og Chardonnay, fra både Sydfrankrig og fra Bourgogne. Sammensætningen varierer fra år til år for at opnå den bedste harmoni i vinen. Efter blandingen af de forskellige ‘vin de base’ foregår anden gæring på flaske efter Méthode Traditionnelle-systemet. Efter ‘degorgering’ og påførelse af champagne-proppen bliver vinen finmodnet i yderligere tre måneder.

    Farven i Veuve d’Argent Blanc de Blanc Brut er flot lysgylden, og vinen har pæne, liflige, vedvarende bobler. I duften finder man friske frugttoner af hvide ferskner og æbler. Smagen er meget ren, med mineralske toner og en behagelig frugt og syre. Finishen er velafbalanceret med en god intensitet. Restsukkeret er på 10g/l., så Veuve d’Argent fremstår som en tør og elegant mousserende vin!

    Anbefales til: Aperitif, Asiatisk, Drinks, Frugter
  • kr. 199,00

    Satin Nectar Demi Sec har en flot, lysgylden farve og en fin, vedvarende mousse. Duften afslører nuancer af grønne æbler og pærer først, som hurtigt får selskab af mere eksotiske toner af abrikos, passionsfrugt og fede aromaer af akacieblomster. På trods af restsødmen, byder smagen også på en god friskhed og sprødhed samt en struktur og syre, som giver god harmoni i vinen. Den slutter med komplekse nuancer af nødder, wienerbrød og en flot mineralitet. Brug den som velkomstdrink, til kolde buffeter, receptioner m.m., eller som et festligt indslag til hvid- elle blåskimmelost samt til desserter med frugt.

  • kr. 549,00

    “Collection 243” er sammensat af 42% Chardonnay, 40% Pinot Noir og 18% Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 243” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.