2020, Haloze, Pino Grigio, Slovenien, EGEN IMPORT

kr. 145,00

Dejlig frisk Pinot Grigio fra Vina Zavec i Slovenien. Det er naturvin, produceret med omhu og tilsat en meget lille mængde sulfitter til at stoppe gæringen. Hvilket resulterer i en meget fin mineralsk, blød og vinøs naturvin.

 

Denne skønne tekst er skrevet af Bjørn Rasmussen og beskriver vinen på bedste vis:

Sommerminder er noget af det smukkeste. Fra barndommens lyksagligheder med sandslotte, is, vandmænd og lyse aftner til ungdommens spirerende sommerromancer. De første kys. Genvejen gennem kornmarken på vej hjem fra fest. Duften, når sommerregnen fordampede i solens stråler. Solnedgangen med den du elsker i hånden. De voksne, der for stund glemmer realkreditlån og madpakker. Zavecs Pinot Grigio er et flashback gennem din sommer. Luk øjnene. Lad smagen vække dit sind og din hukommelse. Ha!, tænker du. En Pinot Grigio er jo mere neutral end vand. Her kan du ikke tage mere fejl. Der er en seriøs dybde og kompleksitet i den her flaske. Farven er tæt på 70’ernes psykedeliske orange. Smuk og gennemtrængende. Næsen er behagelig. Der er frisk pære, sommerblomster og citrus. Måske skifer. Det er en tørstslukker, det her. Smagen er sprød og læskende. Munden er behaget og minderne forstærker smagen. Noter af gule æbler, urter, modne citroner, Middelhavet og det lidt kendetegnede ved Zavecs vine en balanceret smag af mineraler. I det her tilfælde er smagen hen af det vand, du finder i en underjordisk kilde. Du har god tid til at nyde minderne, for den her Pinot Grigio forlader ikke din gane hurtigt. Lang og kælen eftersmag, der bare giver dig lyst til livet.

Beskrivelse

2020, Haloze, Pino Grigio, Slovenien, EGEN IMPORT

kr. 145,00