Ermacoras Pinot Grigio er et skoleeksempel på hvordan seriøst markarbejde lønner sig i kælderen. Ved at høste forholdsvis tidligt, sammenlignet med andre producenter, beholder man den syre i druerne der er så vigtig på disse kanter. For selvom markerne ligger køligt, så kan temperaturen alligevel blive ret høj. Jo højere temperatur des mere modenhed og slutteligt højere alkohol. Hos Ermacora forsøger man at holde alkohol procenten ned og laver friske, lette vine der er behagelige at drikke. Pinot Grigio viser sig præcist i denne stil. Frisk, en anelse krydret og utrolig saftig. Det er grønne nuancer der går igen hele vejen og det er en ægte tørstslukker. Den perfekte terrassevin, aperitif eller hyggevin man ikke behøver mad til.
2022 Ermacora, Pinot Grigio COF DOC
kr. 169,00