Rødvin
-
kr. 155,00kr. 125,00En rigtig lækker fyldig vin. Flot granatrød farve. Duften er aromatisk med toner af brombær, sort peber og tobak. Smagen er fyldig med toner af modne kirsebær, søde brombær samt hint af kaffe og krydderurter. Eftersmagen er lang og velbalanceret med et let sødligt strejf.
Passer godt til julemiddagen. Servers ved 16-18 grader.
-
kr. 395,00
Anthony og hans kone, Olive, vinmager Emul Ross og vindyrker Johan Montgomery er fuldstændig dedikerede til at udtrykke Hamilton Russel Vineyards terroir i deres vine. De små produktioner og den store efterspørgsel på verdensplan gør dog, at de elegante og unikke Pinot Noir og Chardonnay er svære at få fingrene i.
Druerne håndhøstes og sorteres, hvorefter de gennemgår gæringsprocessen på franske egetræsfade. Efter gæringen overføres vinen til delvist nye 228 liters fade, hvor den færdiglagrer i ca. 9 måneder, inden den tappes på flaske og frigives til salg. -
kr. 99,00 – kr. 160,00
Rosso di Toscana IGT Sangiovese fra Caparzo er lavet på 100% Sangiovese-druer som hentes på forskellige parceller i Elisabetta Gnudi Angelinis 3 ejendomme i Toscana, Caparzo, Borgo Scopeto og Doga delle Clavule. Heraf de tre roser på etikettens våbenskjold. Vinificeringen foregår udelukkende på ståltanke. Efter en afstilkning og en skånsom masning gennemgår druerne en kølig (8 °C) maceration i 48 timer for at opnå større aroma- og frugtekstrakt. Efter endt gæring og malolaktisk gæring er vinen modnet i 2-3 måneder på ståltanke, og efter aftapningen yderligere i min. 1 måned på flaske.
Vinen har en flot, rubinrød farve med lilla skær. Man finder områdets klassiske frugtkoncentration i duften, med nuancer af skovjordbær, vilde brombær, en smule peber og vanilje. I smagen kommer nogle af de samme frugtnuancer frem, men også kødfulde nuancer af modne kirsebær. Vinen har potentiale nok til 3-5 års lagring men giver allerede utroligt meget fra sig i sin ungdom. Prøv den sammen med pastaretter, grønsagsretter, fjerkræ, kalv og lette oste.
-
kr. 295,00
Denne Pinot Noir er fra Michael Hall i Adelaide Hills, Barossa, Australien som vi selv har importeret som de eneste i europa.
Har mest lyst til at beskrive den som han selv gør:
” God vinter med let regn og en varm januar, kølig februar som giver en langsommere modning af druerne. Håndplukket i perioden 9. til 12. marts. Vild gæring åbne fade og åbne kar.. 61% hele klaser, lagret i 11 måneder på franske fade hvor en 1/3 var nye fade. Ufiltreret.”
En vild skøn Pinot Noir fra Australien som varmt kan anbefales.
-
kr. 995,00
Tenuta Tignanello ligger i selve hjertet af Chianti Classico med 319 hektarer mellem bløde bakker og dale, hvoraf de 130 hektarer er beplantet med vinstokke. To af husets berømte og elskede vinmarker, Tignanello og Solaia, ligger på samme bakkeside i jord, der er rig på kalksten og skifer. Her har druerne i vækstsæsonen godt af varme temperaturer om dagen og kølige aftenener. Husets to signaturvine af samme navn, Solaia og Tignanello, kommer herfra og bliver bredt anerkendt som nogle af de mest betydningsfulde i hele den italienske vinhistorie.
Druesammensætning:Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Sangiovese
Vinen blev adskilt fra drueskallerne, blev den overført til små egetræsfade, hvor malolaktiske gæring fandt sted og fremhævede aromaens finesse og kompleksitet. Vinen overlades til lagre i ca. 14 til 16 måneder i franske og ungarske egetræsfade,
-
kr. 749,00
Farven er som altid for Magari ekstremt mørk, og i duften finder man dybe toner af brombær, solbær og lakrids, samtidigt med, at man fornemmer underliggende friske nuancer. Frugtkoncentrationen er imponerende, men vinen virker ikke for tung: Den er samtidig meget ren og harmonisk. Vinen har et kæmpe udviklingspotentiale.
Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand: Lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.
-
kr. 799,00
Det er først og fremmest frugtkoncentrationen, kompleksiteten og strukturen, som kendetegner Barolo Dagromis 2017. Vinen har en meget intens rubinrød farve. I duften finder man karakterer af tørrede blomster, vilde roser, læder og hvidt peber. Den meget koncentrerede og kødfulde smag afslører toner af brombær, lakrids, hvidt peber og diskrete nuancer af træ og skovbund samt lidt mynte til sidst. Hvis man drikker den ung, fortjener den en iltning på karaffel. Her vil man opleve, at dybden og fedmen kommer mere frem i vinen. Barolo Dagromis vil egne sig fint til lam, and og vildt samt til kraftige oste.
-
kr. 199,00
Villa Antinori er flot rubinrød. Aromaen er kompleks med hint af vilde bær, blåbær og blommer sammen med antydninger af ristede hasselnødder, krydderier og vanilje. Fyldig og rund på tungen med bløde, fløjlsagtige tanniner og en lang, velsmagende finish.
Druesammensætningen er Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot
-
kr. 129,00 – kr. 600,00
VELO BARBERA PIEMONTE Pragtfuld fadlagret Barbera fra Piemonte med masser saft og kraft. Her finder du smag af hindbær, solbær, lakrids og brombær. Eftersmagen er fyldig og lang med underliggende fadeftersmag. Fadlagringen giver stor dybde og kompleksitet til smagen. Et Piemonte kup uden lige der er det oplagte valg som årets grillvin. Leveres i flot 6 stk. trækasse.
-
kr. 89,00En vin der er meget aromatisk i duften med toner af blommer og kirsebær men også krydrede nuancer af engelsk lakrids. Smagen er nem og frugtrig først, men udvikler sig mere kompleks med toner af krydderier og syltede bær. Eftersmagen er meget harmonisk. Vinen slutter som den startede, med karakter af kirsebær.Der er kun let tørhed i denne vin og derfor meget mere rund og fyldig end hvis der havde være træfade med ind over. Potentiale nok til 3-5 års lagring, men smager allerede godt fra frigivelsen.Server den sammen med f.eks. gratinerede grøntsagsretter, pastaretter eller risottoer eller til milde kødretter. Serveringstemperatur: 16-18°C.
-
kr. 275,00
Egen import!
Eperosa er et lille vineri i Barossa, med adgang til nogle af de virkelig gode og gamle vinmarker. Brett Grocke, winemaker, blev kåret til “Winemarker of the year” i 2020. Vi er eneste butik uden for Australien der sælger Brett’s vine.
En blend af 60% Grenache fra Stonegarden 1858 marken og Magnolia 1950 plantet med Mataro fra Hoffmann Sand Block, Ebenezer, den blev plantet i år 2000.
Krydret vin, frisk med lette tanniner, meget fyldig i frugten, med ikke tung. En flot forening af Rhone og Barossa.
Alkohol 14%
-
kr. 199,00 – kr. 350,00
Allerede i duften fornemmer man stor fylde men samtidig en sprødhed og en kølighed i ”cool-climate” stil. Her finder man aromatiske og mineralske nuancer af røde kirsebær, men også toner af solbær og brombær. Den mørke stil bliver bekræftet i smagen, hvor vinen afslører intense toner af syltede frugter, blommer, vanilje, bitter chokolade og en smule lakrids. Tro mod H3-vinserien slutter den med kølige, sprøde toner, og god mineralitet og tannin. Vinen vil egne sig perfekt til de fleste stegte, grillede eller braiserede kødstykker af svin, lam, kalv eller okse, og sammenkogte retter med lam eller vildt.
-
kr. 199,00
Semele har en meget umiddelbar og ungdommelig duft med sprøde toner af kirsebær og marcipan. I smagen er vinen en smule mørkere i stilen med toner af lakrids, violer og brombær, samt en meget flot, velintegreret trækarkater. Eftersmagen er delikat og frisk, med lidt hvidt peber og en dejlig afrundet og frugtrig stil. En meget vellavet og harmonisk vin, som man hurtigt kommer til at holde af.
Den egner sig fint til lettere kødretter med fx fjerkræ, svine- eller kalvekød, men også til kraftigere retter i sauce.
6% Merlot 0g 94% Tempranillo