Bobler
-
kr. 199,00
Satin Nectar Demi Sec har en flot, lysgylden farve og en fin, vedvarende mousse. Duften afslører nuancer af grønne æbler og pærer først, som hurtigt får selskab af mere eksotiske toner af abrikos, passionsfrugt og fede aromaer af akacieblomster. På trods af restsødmen, byder smagen også på en god friskhed og sprødhed samt en struktur og syre, som giver god harmoni i vinen. Den slutter med komplekse nuancer af nødder, wienerbrød og en flot mineralitet. Brug den som velkomstdrink, til kolde buffeter, receptioner m.m., eller som et festligt indslag til hvid- elle blåskimmelost samt til desserter med frugt.
-
kr. 499,00
“Collection 243” er sammensat af 42% Chardonnay, 40% Pinot Noir og 18% Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter – Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 243” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.